column

Runde 12: Palle Poulsen mod Matthias Jorstedt

  • Print
Author Image

I runde 12 mødtes de to veteraner Palle Poulsen og Matthias Jorstedt. Palle Poulsen var Danmarksmester i 1999, og Matthias blev den førtste nordiske mester for to år siden. De skulle begge to vinde deres resterende kampe for at komme i top 8, så det skulle nok blive spændende.

Palle spillede rød/grøn med Centaur Glade som det bedste kort, mens Matthias havde draftet hvid og sort.

Matthias lagde ud med en Festering Goblin der hurtigt byttede med Birchlore Rangers. Palle lagde Sparksmith og Wirewood Sage i de næste ture, mens Matthias kun havde Gray Ogres at byde på. Palle angreb med Sage'en, så han havde åbenbart en Giant Growth effekt på hånden. Matthias faldt ikke for det og lod den gå ind. I tur 5 lagde Palle så sin Centaur Glade, så kampen så ud til at være afgjort allerede der. Men Matthias angreb med et Morphdyr, som Palle valgte at lade gå igennem. Det viste sig at være Dawning Priest, som Matthias vendte med et smil, eftersom det faktisk var hans eneste main deck svar på glade'en. Han kunne så slå Palle ud med flyvere et par ture senere.

1-0 til Matthias.

Matthias sideboardede to Daru Cavaliers samt en Demystify ind for nogle ubrugelige swampwalkere.

Palle valgte at starte spil to, og han havde en god kurve, med Taunting Elf, Wirewood Herald, Wirewood Sage og Leery Fogbeast. Matthias holdt godt igen ned Festering Goblin, Nantuko Husk og et morphdyr. Palle angreb så med det hele, og da Matthias prøvede at slå Taunting Elf ihjel ved at ofre Goblinen til Husken, spillede Palle Tribal Unity til at redde den, hvilket resulterede i 11 skade til Matthias. Runden efter lagde Palle en Taunting Elf mere, sammen med et morphdyr. Dette betød at han ville kunne give de sidste 9 point i skade medmindre Matthias gjorde noget ved elveren. Men da Palle havde en mulighed for at pumpe den, følte han sig rimelig sikker på at vinde. Matthias kunne ikke gøre noget ved elveren, men til gengæld havde han Sunfire Balm, som holdt ham på 4 liv. Palle var så frustreret at han glemte at lægge en blocker, og Matthias vandt ved at angribe med det hele.

Matthias vandt 2-0, og havde stadigvæk chancen for at nå top8.

  • Planeswalker Points
  • Facebook Twitter
  • Gatherer: The Magic Card Database
  • Forums: Connect with the Magic Community
  • Magic Locator